Salg af affaldsstrømme

Virksomheder, privatpersoner og organisationer kan købe større mængder af genbrugsmaterialer en gros.

Normalt bliver affaldet i København sorteret i ca. 35 kategorier fx metal, mælkekasse, jord og pap. I Sydhavn Genbrugscenter bliver affaldet sorteret i flere hundrede forskellige typer. De materialer og genstande, der kan genbruges, bliver registreret, lagt på lager og sat til salg.

Alt affald der kan genbruges, bliver taget fra af vores genbrugsvejledere, når det bliver leveret til genbrugscenteret. Det er både privatpersoner og virksomheder, der indleverer affald.

Vi sætter hver underkategori af materialer til salg, og du kan typisk købe alt det affald, vi modtager, i en periode på en måned og op til et halvt år.

  • Du kan se, hvilke affaldstyper vi har til salg i øjeblikket på kk.dk/udbud.

Hvis der er en type affald, du gerne vil købe, kan du kontakte projektleder for Sydhavn Genbrugscenter Kristoffer Carr-Saunders på jh69@kk.dk.