Det sker i Sydhavn Genbrugscenter

Sydhavn Genbrugscenter afholder workshops, arrangementer og paneldebatter samt undervisningsforløb for skoleklasser

Alle aktiviteter tager udgangspunkt i hvordan, vi kan blive bedre til at bruge vores ressourcer. Det kan fx være workshops i at reparere ødelagte ting og upcycling af udtjente materialer eller en paneldebat om genanvendelse og genbrug.

Københavns Kommune samarbejder med borgere, organisationer og virksomheder om aktiviteterne. Det betyder, at vi har mennesker med stor faglig viden til at stå for undervisningen. Fx vil iværksættere, der selv istandsætter brugt tøj undervise i at reparere plettet tøj, ligesom en underviser fra designskolens møbellinje underviser i, hvordan du laver møbler af affald.